Aften på Ravage
Fransk restaurant på Kongens Nytorv
Aftenerne på Ravage starter stille. Et glas Sancerre, en ven der lige er nået frem, brødet der kommer på bordet. Så begynder det – moules der bliver delt, en peberbøf flamberes og fanger alles opmærksomhed, en 6-retters menu der deles family style. Slut aftenen med en kaffe med cognac, et godt glas portvin eller en espresso martini.
Køkkenet er åbent til 23 til den sene sult. Drinks, øl og god stemning bliver sendt over baren, helt indtil lukketid.
Vin, drinks og det der følger med
Vinkortet hælder mod Frankrig – Bourgogne, Bordeaux, Loire, Rhône og Provence rosé hele året ud fra sæson – og lader Italien, Tyskland og Portugal komme til. Champagne, Sancerre, Chablis og den røde Bourgogne findes alt sammen på glaskortet. Og hvis man kigger bagerst, finder man de bedste vine fra nye stjerner og gamle mestre.
I baren har vi vores egne signaturcocktails der skifter med sæsonen, og en bartender der gerne laver klassiske cocktails der ikke står på kortet hvis du har en favorit. Vi kan lave det meste og vi gør det med et smil.
Det franske aften-køkken
Aftenmenuen er det klassiske håndværk sat i scene. Hovedretterne er inspireret af det franske køkkens klassikere. Varmende løgsuppe, meunierestegt fisk, flamberet peberbøf og måske crepes suzettes til at slutte af med. Vi laver det hele på vores måde, men med masser af respekt for håndværket, saucen er lavet fra bunden, brødet er hjemmebagt og det hele er gjort med kyndig hånd.
Du kan lade køkkenchefen sætte aftenen for dig med en fler-retters menu, vælge sharing hvor hele bordet får det samme i bølger, eller gå a la carte og styre tempoet selv.